Som det ses af holdplanen, har visse hold betegnelser som: BEGYNDER, LET, MIDDEL og SVÆR.
*= Det kan være kortere tid du bør fortsætte på et hold – især på cykelhold. Spørg evt. instr.
BEGYNDER START HER – hvis du er helt ny, ikke er i form endnu eller bare har lyst til det!
Er hold, der har til formål at introducere nye eller begyndere til en træningsform, der senere tilbydes niveauinddelt på ugeprogrammet. Her kan være tale om præcisering af den rette teknik, faldgruber, information om de anvendte redskaber eller metoder, adfærd og grundforhold som grundtrin og/eller enkle træningsprincipper. Begynderhold er forudsætningen for at få succes på de øvrige hold i samme kategori, og det anbefales at deltage minimum otte* uger før der foretages skift eller supplement med mere udfordrende hold.
LET START HER – hvis du er let øvet, kender grundelementerne i træningen, eller bare er parat!
Er hold, der er den direkte efterfølger til begynderniveauet. Her udnyttes de tillærte grundtrin og/eller teknikker til en mere målrettet og lidt mere krævende træning – både fysisk og mentalt. Tilrettelægningen vil kræve et lidt højere tempo, mere variation og moderat kreativitet. Efter mindst 12* uger, vil de fleste være klar til at gå videre til middelniveauet.
MIDDEL START HER – hvis du er øvet og har lyst til at udfordre dig selv fysisk og mentalt!
Er hold hvor du presses lidt ekstra – såvel fysisk som mentalt. Her er en højere grad af kreativitet og de tekniske færdigheder er ren rutine. Tempoet er steget yderligere og de forskellige øvelser/intervaller kræver mere af dig. Efter mindst 20* uger på dette niveau, vil de fleste være klar til at gå videre til sværniveauet.
SVÆR START HER – hvis du er rutineret og vil noget helt ekstraordinært med din træning!
Er hold, der har til formål igennem stor kreativitet, høj fysisk og mental intensitet, at få dig til at yde dit ypperligste. Det er her, du bliver dygtig nok til at komme hen, hvis du målrette følger ovenstående vej.
NIVEAULØSE HOLD – Er hold, der ikke kræver andet end at du møder op. Vi vil forsøge at give dig den bedst mulige oplevelse, selvom vi stadig vil forlange noget af dig.
Fortæl altid instruktøren, hvis du træner under særlige forhold eller ikke har prøvet det før. HUSK: Enhver træningsoplevelse er en ny situation HVER GANG! To gange vil sjældent ligne hinanden, så op med humøret, frem med gå-på-modet, og nyd det!
| Mandag - Torsdag: | 06.00 - 22.00 |
| Fredag: | 06.00 - 20.00 |
| Lørdag - Søndag: | 08.00 - 16.00 |
| Helligdage | 09.00 - 14.00 |
| Lukket |
1. Januar |
Balance Club | Rødovrevej 247 | 2610 Rødovre | Tlf.: 27 89 60 01 | Email: info@balanceclub.dk