|
Har du mod på at prøve kræfter med bakker, opleve fællesskabsfølelsen ved at være en del af en velfungerende træningsgruppe på landevej og ikke mindst træne målrettet mod udfordringer over forår, sommer og efterår 2012 ?
Så er udendørscykling noget for dig!
Her vil du blive udfordret på en anderledes måde og samtidig opleve, om din træningsindsats over vinterhalvåret har båret frugt og kan overføres til høj fart på landevejen.
Vores udendørscykling starter: Søndag d. 6. maj klokken10:00 fra Balance Club, Brøndby
Vi kører 2 gange om ugen :
Onsdag kl. 17.30 fra Rødovre
Søndag kl. 10.00 fra Brøndby
Vil fortsætte over sommerperioden til og med August måned.
Udover en masse hyggelige timer på landevejen vil vi fokusere på at træne ting som:
· Ligge på hjul i en gruppe
· Træning i at køre i et felt
· Diverse tegngivning
· Interval-/bakketræning
· Samt mange flere ting
Træning vil foregå både som gruppe-kørsel og intervaltræning, således at alle får det optimale ud af træningen uanset niveau.
OBS: Ingen bliver sat eller efterladt. Vi kører sammen ud og sammen hjem. (ved interval-træning kan vi dog i kortere perioder blive delt)
Tempoet vil være 25-28 km/t. og vi kører ca. 2-2 ½ timer inkl. Pause.
For at deltage er følgende obligatorisk:
· Racercykel
· Hjelm
· Vand
· 2 stk. slanger der passer til dine hjul. (vi hjælper hinanden hvis uheldet er ude)
· Vi overholder færdselsreglerne.
Vi håber, at se en masse friske cykelfolk og glæder os til at køre sommeren i møde i Jeres selskab.
Mange hilsner
Nicolai, Jørgen, Kim og Ulrik. |